Q&A

Hvad koster det at deltage? 

Det er gratis at deltage i hele talefestforløbet, men der vil alligevel være enkelte omkostninger for din skole:
 
Lærerkursus. Her skal du selvfølgelig have fri til at deltage, og din skole skal dække transport til kursusstedet.
Elevworkshop. Vi dækker transport og forplejning for eleverne på dagen.
Regional talefest. Vi dækker transport og forplejning for de elever, der skal holde tale, men for de klassekammerater, der kommer som publikum, skal din skole selv dække transporten. 

Hvad er kriterierne for en tale? 

Talerne skal være mellem 3-4 minutter; det svarer ca. til 1,5-2,5 siders tekst, str. 12 med 1,5 linjeafstand. 

Talerne skal holde sig inden for genren, dvs. at de skal indeholde:  
  • en tydelig hovedpointe, 
  • en indledning, en midte og en afslutning, 
  • argumentation i form af fx argumenter, eksempler, gendrivelser, analogier, data etc.  
Det er ikke et krav, at ordet "drømme" indgår i talerne. Temaet er tænkt som inspiration.

Er lærerkurset og undervisningsmaterialet obligatorisk? 


Lærerkurset og undervisningsmaterialet er kun tilbud.
Du bestemmer selv, om du vil følge undervisningsmaterialet til punkt og prikke eller bruge det som inspiration. Det kan også være, at du allerede underviser i et taleskrivningsforløb, der fungerer for dig, og derfor slet ikke bruger materialet. 

Lærerkurserne er et tilbud til dig. Her gennemgås årets undervisningsmateriale. Du bestemmer selv, om du vil deltage.

Vores eneste krav er, at de taler, de unge indsender, lever op til vores kriterier for taler (se ovenfor). 

Hvad sker der på lærerkurset?

Lærerkurserne er en introduktion til undervisningsmaterialet og til Talefest-forløbet generelt.
Vi gennemgår materialet og afprøver nogle af de praktiske øvelser.
Vi dykker navnlig ned i arbejdet med 'topik' og de retoriske arbejdformer omkring 'taleværksteder' og mesterlære.

Kurset varer 3 timer

Se datoer for årets kurser her

Hvem dækker transport? 

Lærerkursus. Her skal din skole selv dække transport til kursusstedet.
Elevworkshop. Vi dækker transport og forplejning for eleverne på dagen.
Regional talefest. Vi dækker transport og forplejning for de elever, der skal holde tale, men for de klassekammerater, der kommer som publikum, skal din skole selv dække transporten. 

Hvor finder jeg undervisningsmaterialet?

Det finder du her.

Hvor mange klasser må jeg tilmelde? 

Du må tilmelde alle de klasser, du vil. 

Hvad hvis min klasse ikke kan deltage i Nordisk Talefest i maj?


Du kan stadig tilmelde din klasse og være med i det nationale forløb i dit land. Når du tilmelder din klasse, binder I jer ikke til at deltage Nordisk Talefest i maj i Bergen; det er kun et tilbud. Hvis en af dine elever bliver tilbudt at holde tale på Nordisk Talefest i maj, har hun eller han altid mulighed for at takke nej. 

Hvad skal jeg gøre med elevernes taler?

Som lærer indsamler du talerne og sender dem til nv@dansketaler.dk.
Angiv venligst følgende oplysninger på de tilmeldte elever:

- Elevens fulde navn
- Skole
- Klasse
- Elevens e-mailadresse
- Titlen på talen (skal være sigende ift. talens emne og budskab)

Der er deadline for indsendelse af taler den 26. februar 2024.