Øvelse

“Hvad er det værste, der kan ske?”

Formål:

Kan bruges mod nervøsitet. Få eleverne til at forestille sig den konkrete situation, de er nervøse for (eventuelt med lukkede øjne). Spørg dig selv, “Hvad er det værste, der kan ske”?
Tag en runde med bekymringer. F.eks:
  • “Jeg er bange for, at jeg glemmer talen” – “men så har du jo dit manuskript, og du kan vælge at skrive det helt ordret ned.”
  • “Jeg tror, mange vil synes min tale er kedelig” – “men vi har hørt den her på holdet, og den fungerer jo godt.”
  • “Jeg bliver nok alt for rørt” – “Det er helt i orden. Faktisk synes folk tit, at det er sympatisk, hvis du udviser følelser.”
Gør efterfølgende det samme med sætningen: “hvad er det bedste, der kan ske?” Bliv ved, til eleven forestiller sig, at situationen faktisk er en god oplevelse, og nervøsiteten er afdramatiseret.